Skip to the content

Energi og indeklima

Det gode indeklima og energirigtige vinduer er ikke længere et tilvalg men et standardprodukt. Nu er det mere et spørgsmål om, hvor godt et indeklima, og hvor energirigtige vinduer du vil have.

Varm kant

Alle vores energivinduer er med en moderne varm kant, der leder hverken kulde eller varme. Vi bruger Super Spacer® T-Spacer Premium Plus som standard, der har en rigtig god isoleringsværdi og reducerer kondensen med op til 70% - og samtidig besidder en højere visuel kvalitet og æstetik. Spaceren er et blødt og formbart materiale, som gør det muligt at arbejde med høj præcision i produktionen. Ingen risiko for støv, snavs eller plastikrester i ruden, som ved mere traditionelle profiler der fyldes med tørstof.

Energivinduer

Hos os har vi valgt at arbejde med energivinduer i klasse A og B. A-mærkede energivinduer er som minimum energineutrale, hvilket betyder at vinduet i fyringssæsonen lukker lige så meget varme ind, som det lukker ud.
Klasse A = 3-lags termoruder
Klasse B = 2 lags termoruder

Vi tilbyder også glas med andre funktioner, som for eksempel solreducerende.

Energisprosser

Vinduer med sprosser har haft ry for at være mindre energivenlige. Men med vores energisprosser får du både det klassiske, hyggelige sprosselook og en god energisamvittighed. Her er de mange små ruder nemlig skiftet ud med én stor, og sprosserne er samlet og monteret uden på glasset, så vinduet isolerer ekstra godt.

Vi har sprosser i flere tykkelser, så det passer til dine vinduer.

Få inspiration

Se flotte billeder af alt fra renoveringer og store projekter til de flotteste detaljer.