Skip to the content

Villa Gug

Spektakulær villa i Gug Alper

 

Snegleformet arkitektur
Arkitektgruppen BIG har offentliggjort et nyt og spændende byggeprojekt. Projektet er navngivet Villa GUG, fordi huset skal opføres på den grønne kile Gug Alper i Aalborg-bydelen Gug. Huset bliver 750 kvadratmeter stort, og skal formes som et sneglehus med gårdhave i midten. Og det er der en helt speciel grund til.

Ideen bag den spektakulære arkitektur er nemlig at imødekomme familiens drøm; at skabe et hjem med god plads til deres helt store passion for luksusbiler. Bjarke Ingels Group har derfor designet et arkitektonisk portræt af familien med Villa GUG. Et hjem med plads til familieliv, men i høj grad også med en central plads til deres mange biler.

Derfor er ideen om en sneglehusformet arkitektur opstået, hvor forløbet i hjemmet skal føre familien fra den store garage direkte ind i den private afdeling. Og takket være store glasfacader på indersiden af bygningen er der fra alle værelserne i bygningen frit udsyn til bilerne.

Projektnavn
Villa Gug

Lokation
Gug, Aalborg

Type
Nybyggeri - Privat bolig

Produkter
3-lags solafskærmende vinduer i Moderne

Arkitekt og 3D renderinger
BIG - Bjarke Ingels Group

Foto
Lars Ditlev Pedersen