Skip to the content

Om Glaseksperten Vinduer & Døre

Glaseksperten Vinduer og Døre er en fabrik baseret på det gode håndværk og de stolte snedkertraditioner, og vi har mere end 30 års erfaring. Vi anvender den nyeste teknologi og de mest moderne maskiner, som kan levere den kvalitet, vi forventer - hver gang. Vores folk har passionen til at levere det personlige og professionelle produkt, som passer til dit behov.

Vi er i dag mere end 50 medarbejdere, som arbejder på vores 10.500 kvm store fabrik. Vi giver dig 10 års garanti, 100% dansk produktion og selvfølgelig hurtig og fleksibel levering.

 

 

Den gode historie bag det gode håndværk

Historien starter tilbage i 1976, hvor Klæstrup Maskinsnedkeri kom til verden i en mindre by i Nordjylland. I 1998 købte Christian Larsen og Jes Vejby det lille snedkeri,  som dog fortsat blev drevet som egen selvstændig virksomhed og i eget navn. På dette tidspunkt var der 8 medarbejdere.

Klæstrup Maskinsnedkeri er i vækst og flytter til større lokaler i Hjørring og udvider samtidig produktionen. På 3 år steg medarbejderantallet til 15 og salget med 100 %.

Efter 15 år bliver Klæstrup Maskinsnedkeri integreret i Glaseksperten A/S, og skifter navn til Glaseksperten Vinduer og Døre. Samtidig er medarbejderstaben fordoblet til 30 og vi oplever igen en salgsvækst på 100 %.

Glaseksperten Vinduer og Døre vækster for fuld kraft og for at skaffe plads nok til produktionen, bliver det tidligere mejeri i Hjørring købt, og produktionen breder sig nu over 10.500 m2. Antallet af medarbejder vokser fortsat, og der er nu 35. Fra 2013 til 2015 vækster salget med 50 %.

Kun 2 år efter flytningen investeres der i en ny CNC-maskine, hvilket skaber en fordobling af produktionskapaciteten. Anlægget erstatter seks andre maskiner og sikrer dermed en betydelig effektivisering. På trods af effektiviseringen øges medarbejderstaben, som nu runder 40 og oplever igen en 100 % salgsvækst.

Der investeres i et CNC styret afkorteranlæg til alu delene. Den er fuldautomatisk, og laver alle snit og borer/fræser huller til låsekasser. Igen giver effektiviseringen  arbejdspladser og antallet af medarbejder er på 45, og væksten 15 %.

I 2020 er der mere end 50 medarbejdere. Væksten i produktionen er betydelig. I dag produceres der hver dag den samme mængde, som vi producerede på 1 uge i 2013.